Mastodon

Mastodon

Jeg har i årevis været nogenlunde aktiv på Twitter – men er det ikke mere.
Alle mine SoMe-aktiviteter er ny flyttet til Mastodon – og sikken en forandring.
Twitter var det sidste lange stykke tid præget af had, grøftegravning, og det virkede som om der ikke eksisterede en vilje fra Twitters side til at gøre noget ved de værste.
Det blev mildest talt ikke bedre da Elon Musk overtog, begyndte at fyre folk, og lukkede folk tilbage “ind i varmen” der tidligere var blevet suspenderet fra Twitter.
Folk begyndte forståeligt nok at flygte fra Twitter – og lige her var jeg også “folk”.

Mastodon er helt anderledes end f.eks. Twitter.
Det er en samling servere der tilsammen udgør Fediverset. Alle servere (der på engelsk hedder instances) er ejet og drevet af forskellige ildsjæle – så ingen “gal milliardær” kan overtage det hele og te sig som hen vil. Til gengæld kan man snakke sammen på kryds og tværs af instances.
Der findes både danske og udenlandske instances.
Jeg er på den instance der hedder mastodon.online.
Det kan aflæses i mit brugernavn der er @olegaarde@mastodon.online
Brugernavne er lidt anderledes end man er vant til, men det vænner man sig hurtigt til.

Kast dig ud i det – og oplev hvordan et socialt medie skal være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *