I ugen der er ved at være gået, har der været heftig debat i det offentlige rum om Forældreintras indvirkning på de danske børnefamilier (i hvert fald dem med børn i folkeskolen) – og ikke mindst hvad systemet gør ved børnene.
Flere indlæg (f.eks. dette på dr.dk) i debatten postulerer, at Forældreintra ligefrem fratager børnene ansvaret for deres skolegang.

Nu skal de ikke længere selv sørge for at gymnastiktøjet er klar, biblioteksbøgerne pakket eller madpakken er indholdsrig og varieret – for det er forældrene informeret om via Forældreintra.

Jeg hørte også et indlæg i radioen i ugens løb, der forsvarede f.eks. beskedfunktionen på Forældreintra. Dette fordi det var nemmere for barnet end lige at huske at få afleveret den meddelelsesbog (sådan en “gammeldags” lille grå notesbog hvor læreren kunne skrive en besked til forældrene) med en ubehagelig besked i.

Samlet set mener kritikerne at Forældreintra gør børnene uselvstændige og forkælede (noget andre sikkert mener de længe har været).

Min påstand er at kritikken delvist er berettiget – men det er fordi systemet bruges forkert. Og det sker i “begge retninger”.
En lærer sagde i radioen [citat frit efter hukommelsen]: Hvis ikke jeg ville have skrevet en seddel, kopieret den i 24 eksemplarer – og givet børnene den med hjem – ja så vil jeg ikke lægge beskeden på Forældreintra.[citat slut]

Det der mangler er en diskussion om hvad Forældreintra skal bruges til – og hvordan der skal bruges.

På den ene side er det åbenlyst at der er nogen fordele der ikke er ved meddelelsesbogen. Der er en lang række værktøjer der er hurtigere og mere effektive end en kopimaskine, og ikke mindst tidsbesparende for de lærere vi så gerne ser, bruger tiden på vores børn.

Vi har som forældre en unik mulighed for at følge med i vores børns skolegang – en mulighed vi ikke havde med meddelelsesbogen – og så er det vores pligt at forvalt den viden på den bedst tænkelige måde. Det er ikke det samme som at børnene fratages ansvar. Det skal stadig være barnets ansvar at lektierne laves, at gymnastiktøjet pakkes o.s.v. men det er os som forældre der skal sørge for at pålægge dem det ansvar. Vi skal have modet til at “kigge væk” – og lade børnene glemme lektierne en gang imellem.
Vi andre lærte af det, når læreren dagen efter spurgte om løsningen på gårsdagens stillede opgave – og vi så ikke havde lavet den.
Puha – den var ikke rar! Og vi huskede at lave lektier i lang tid derefter.

Derfor: Fordi beskeden læses på mobil/tablet/PC i stedet for på papir ændrer ikke ved det grundlæggende ansvar. Det ændrer kun på måden vi får beskeden.

Dermed er vi faktisk fremme ved kernen i den diskussion der bør være: Er Forældreintra målet eller midlet?

Selvfølgelig er det ikke målet. Det er midlet. Det er det middel som skolelærere – med i forvejen for lidt tid – kan bruge til at holde forældrene berettiget orienteret om deres børns gøren og laden i folkeskolen. At vi så bør – eller skal – tage en diskussion med lærerne om niveauet/mængden – er så en anden sag.

Læs også:
Forældreintra er curlingforældres digitale klubhus (klumme i Berlingske fra 14-9 2016)
Forsker: Forældre får historisk meget at at vide om børns skole – måske for meget (historie på dr.dk 14-8 2017)