Så blev det Barcelona

Så blev det Barcelona

Det må kun være de absolut mest indskrænkede mennesker her i verden, der kan se det fornuftige i at køre en varevogn/lastbil/bus/noget andet tungt ind i en menneskemængde med fuldt overlæg. Med kun et formål. Dræbe, lemlæste og skræmme (det er slået sammen til 1 formål til lejligheden).
Det værste er sådan set, at det er umuligt at stoppe. Med mindre vi skal gå på kompromis med de værdier der udgør grundlaget for vores samfund.

Det er tydeligt at disse ignoranter lever i en anden verden. En verden man (jeg) har svært ved at forstå. Det må ganske enkelt bunde i indoktrinering og uoplyst bevidst manipulation. Hvis man har fri adgang til informationer om verden og folk – så er det endnu sværere at forstå. Jeg er derfor sikker på at disse mennesker ikke er oplyste. Ikke ved noget om verden omkring dem – men alene kan se et mål nogen andre har stillet op for dem.

Ekstremister har været her på jorden så længe som vi kan “kigge baglæns”. Ofte med religion som undskyldning eller “forklaring”.
I bund og grund er det altså uenighed om “noget” der skaber disse monstre.

Det må og skal bekæmpes med alle til rådighed stående midler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *